Telttur på Fyn

Oplev naturen og kom helt ned i gear med en telttur

Trænger du til at trække stikket fra hverdagen og komme helt ned i tempo? Så er en telttur på Fyn den oplagte ferie til dig. Med en telttur på Fyn er du nærmest garanteret hyggelige stunder i den skønne natur.

De seneste år er flere og flere taget til Fyn for at slå telt op og overnatte i den skønne natur. Det sker, efter det er blevet tilladt at slå telt op i 14 skove på Fyn og øerne. Derfor vælger mange at holde ferie i Danmark og sætte pris på den flotte natur og de skønne omgivelser, som Fyn og mange andre steder i Danmark byder på.

Selvom man frit må slå telt op i de 14 skove, skal man stadig være forberedt til turen. Man skal nemlig selv medbringe alt, man skal bruge til at klare sig. Det gælder telt, sovegrej, mad, vand og udstyr til at lave mad. Det er nemlig ikke tilladt at lave bål i skovene, medmindre man befinder sig på en af skovenes bålpladser. Derfor er der ingen grund til at pakke brænde til turen, hvis man ikke har planer om at finde en bålplads.

 

Fyn er fin – og et dejligt paradis for campister

Landskabet på Fyn er meget varieret. Mange har måske kun set Fyn fra motorvejen på vej til Jylland eller Sjælland, men naturen på Fyn byder på meget mere. Det kan man blandt andet se fra De Fynske Alper i Svanninge Bakker, hvor terrænet er kuperet og udfordrende. Med 35 kilometers afmærket vandrerute gennem bakkerne er der noget for alle, og der er endda overnatningsmuligheder i bakkerne.

Landskabet på Fyn er selvfølgelig også præget af, at Fyn er en ø. Fyn har opført en masse shelterpladser langs kysten, hvilket giver helt unikke og smukke muligheder for folk på vandreture eller dem, som bare gerne vil ud i naturen for en enkelt overnatning.

Tre steder, som man skal overnatte eller på telttur på Fyn er:

  1. Shelterpladsen ved Varbjerg Strand. Helt ned til stranden med udsigt ud over Lillebælt er der en fantastisk udsigt og en smuk natur.
  2. Otterup skov. Her er der mulighed for fri teltning i skoven, og Otterup byder derudover på mange skønne naturoplevelser. Vil man hellere sove i shelter, er der også mange muligheder for det.
  3. Lille Rise Skov på Ærø. Ærø i det Sydfynske øhav er indbegrebet af ø-kultur, og lige udenfor en lille landsby finder man Lille Rise Skov og den tilhørende teltplads.

 

Vil du se mere natur?

Fyn er et fantastisk sted at overnatte i det fri, men vil du hellere besøge Jylland eller Sjælland, er der også rig mulighed for det. Du kan nemlig slå telt op i 275 statsskove i Danmark, så der er rig mulighed for at finde en skov tæt på dig, eller for at se en masse ny natur i skønne Danmark.

Du kan blandt andet besøge Svanholm sø nær Sønder Felding i Midtjylland, Ejby teltplads ved Isefjorden midt på Sjælland eller Sløjfeparken i Blære, hvor der er mulighed for fri teltning alle tre steder, og hvor du er garanteret smukke naturoplevelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

mood_bad
  • Ingen kommentarer endnu. Skal du være den første? ;)
  • chat
    Hvad synes du om ovenstående indlæg?