Hirtshals i Nordjylland er det perfekte sted at søge hen, hvis man ønsker at komme langt væk fra hverdagens trummerum og nyde en ferie tæt på havet og andre skønne oplevelser. Byen er særligt kendt som en aktiv fiskerby, hvorfra der er færgeforbindelser til Norge og Færøerne.
I Hirtshals støder man også på et væld af aktiviteter og oplevelser for hele familien. Byen er den heldige indehaver af Nordeuropas største akvarium, hvor man kan komme helt tæt på dyre- og plantelivet under Nordsøens havoverflade. Man kan også tage et smut ud til Hirtshals Fyr og nyde den smukke udsigt ud over havet eller se falkonererne træne rovfugle ude på Ørnereservatet, som ligger 24 udenfor Hirtshals.
Det er heldigvis ret nemt at finde den rette overnatning i Hirtshals. I og omkring byen ligger der alt fra campingpladser og luksushoteller til feriecentre og sommerhusområder. Det er også muligt at leje privat overnatning. Fælles for alle overnatninger er, at de alle ligger tæt på vand, skov og gågadens pulserende liv og feriestemning, og både i og lidt udenfor byen er der rig mulighed for at have det sjovt på hesteryg eller at tage på vandre-, cykel- eller fisketur.
Tag på hotel og oplev de lokale restauranter i Hirtshals. Når man er på ferie, så kommer man ikke udenom lidt god mad – og i Hirtshals serverer de rigtig god mad. Da byen som nævnt er en fiskerby, kan man på mange af byens restauranter få friskfanget fisk og lokale råvarer, der får mundvandet til at løbe. Mange restauranter og caféer ligger nede ved havnen, så man samtidig kan nyde sin mad til en smuk udsigt over de blå bølger og havnemiljøet.