Aarhus – Smilets by

Aarhus er en af de ældste byer i Danmark, og er med sit rige kulturliv helt klart et besøg værd. For mange aarhusianere er kulturen et samlingspunkt og et frirum, og derfor er der altid mange spændende udstillinger og rum i byen, som danner rammen om den spændende kultur i Aarhus.

Aarhus byder på en helt særlig madkultur. Der er masser af cafeer og bagerier, med noget af det bedste kaffe og bagværk, man kan finde i Danmark. Derudover er restauranterne fyldt med mennesker, uanset hvilken dag på ugen, du vil ud at spise, og du er garanteret en hyggelig gåtur gennem de gamle gader i Aarhus på din vej.

Godsbanen i Aarhus er et spændende kulturelt epicenter i Aarhus midtby, hvor der næsten dagligt er workshops, teater, musik og meget mere. Aarhus byder på masser af kultur i mange af de hyggelige gader, blandt andet Vestergade og Jægergårdsgade, og vil man hellere gå i de brostensbelagte gader, er Latinerkvarteret helt klart et besøg værd.

 

Aarhus i vikingetiden – en gammel by

Aarhus har sin oprindelse i 900-tallet, men dengang hed byen Aros. I vikingetiden var Aarhus en vigtig by, fordi den lå optimalt på sejlruten mellem Fyn og Sjælland og ud til Kattegat. Placeret midt i Jylland og for enden af Aarhus Ådal, var Aarhus også et centralt sted for handel i Jylland. Det gjorde Aarhus til en vigtig handelsby, og et godt sted for flåden at holde til, så de nemt kunne komme til søs.

Vikingetiden var en spændende tid for Aarhus, og byens kultur bærer stadig præg fra den tid, blandt andet Vor Frue Kirke, men meget af kulturen i Aarhus er også at finde på Moesgaard Museum. Museet er en rejse tilbage i tiden til vikingernes storhedstid i Danmark, men også en fortælling om de skæbner, der måtte bukke under for vikingernes tørst efter rigdom og land.

På Moesgaard Museum kan man udforske menneskets historie, gå en tur op på taget og se udsigten udover havet eller spise i caféen, der byder på lokale, økologiske og sæsonbetonede retter. Museet er helt klart et besøg værd, og er et vigtigt minde om Aarhus’ kultur, som den var engang.

 

Vil du se mere fra vikingetiden?

Danmark har en rig historie med vikinger, og rundt omkring i landet, kan man derfor finde forskellige vidner på de nordiske krigeres tid. Blandt andet i Roskilde på Vikingeskibsmuseet, hvor fem store vikingeskibe fortæller om vikingernes liv og lange rejser.
I Jelling i Midtjylland finder man historien om Kong Harald Blåtand, der er mejslet ind i Jellingestenene, og som i nyere tid er blevet en del af UNESCOs verdens kulturarv. Vikingeborgen Trelleborg er også rejst af Harald Blåtand, og er i dag et museum med udgravningerne fra vikingetiden, hvor det er muligt selv at deltage aktivt i vikingernes hverdag.

Vil man opleve mere af vikingerne i Aarhus, kan man i centrum af Aarhus se kulturen, der bogstavelig talt er begravet lige under gågaden. Udstillingerne på vikingemuseet i Aarhus er fund fra udgravninger, der er lavet direkte i den jord, som museet er bygget på, blandt andet Aarhus’ ældste mand, grubehuse og ringvolden, der omkransede Aarhus i vikingetiden, .
Besøg levnene fra Vikingetiden i Danmark og bliv klogere på vores kulturarv og historie.

 

Kommentarer

mood_bad
  • Ingen kommentarer endnu. Skal du være den første? ;)
  • chat
    Hvad synes du om ovenstående indlæg?