Mange mennesker finder det utrolig vigtigt at være tæt på vand, når de holder ferie. Det er selvfølgelig rart at kunne gå få meter uden for døren og bare komme ned og tage en dukkert. Men det at kunne se havet fra ens hotelværelse giver altså også bare en ekstra afslappende stemning og skaber en helt bestemt ro, som netop er det, mange søger, når de tager på ferie. Uanset om det er dårligt vejr, og der er opbrud i havet, eller det er skønt solskinsvejr, og solens stråler danser på vandoverfladen, så er havet bare beroligende i sit udtryk. Derfor er hotel med havudsigt altså at foretrække på ens ferie - og det er netop, hvad Hotel Baltic tilbyder.
Når det kommer til at slappe af og lade batterierne op, er der ikke noget, der gør underværker som at være i naturen. Kom væk fra byens støj fra biler og mennesker og lad roen sænke sig over dig, mens du endeligt kan puste ud til lyden af fulgefløjt og summen fra en brumbasse. En overnatning på Hotel Baltic sikrer en ferie med både havudsigt og udsigt til en smuk natur, som enten kan nydes gennem de antikke vinduer, på en af de charmerende terrasser eller ved selv at gå på opdagelse i naturen, der venter lige uden for døren.
Ethvert godt hotelophold byder også på lækker mad. Det gælder både morgenmadsbrunchen, frokosten og aftensmaden. Og det er altid også at foretrække mad, der er lavet med lokale råvarer og som gemmer på en lille fortælling eller lignende. Det skal jo helst være en madoplevelse, som ikke er mulig at få hverken i samme omgivelser eller serveret på samme måde, som det er muligt derhjemme. God mad i smukke og afslappende omgivelser er den ferie, som Hotel Baltic tilbyder.